Gør det du er bedst til, det gør vi!

Citatet er, som de fleste nok er klar over, taget fra Danske Bank. Men det kunne ligeså godt være taget fra os der lever en tilværelse som fuldtids kortspiller. Eller kunne det?

Den dag man tager springet og kvitter det normale 8-16 job til 120kr i timen, og begiver sig ud som selvstændig korthus entreprenør, så er der visse faldgrupper, som man ind imellem overser, faldgrupper som alle sammen kan være fatale for vores egen lille enkeltmands virksomhed i længden.

Personligt er jeg ik verdensmester, ærligt talt nok heller ik by(korsør)mester, i at undgå disse forskellige, hvad skal vi sige, udfordringer. Nogen er bedre til det end andre, men fælles for os alle sammen er, at vi alle tildels har genet. Urmanden, guldgraveren, lykkeridderen, ham den lille gut der står på din skulder og visker dig øret; "Du kan sgu da godt slå manden i pool med én arm og omvendt kø", "1-4 på jeg kan score vores VIP hostess?Det kan du da ik sige nej til!", "Psst, har du set, blackjack. Alt eller intet, MAX udstik!Tænk hvis du vandt!"

Ovenstående små citater er alle taget fra Sin City, Las Vegas, denne sommer.

Det er sådan, at når man omgåes folk der lever af at "gamble", så kan det unægteligt ikke undgåes, at man hurtigt kommer til enighed om et bet, og når man så lever sammen en måned i Vegas, ja så kan i selv gætte jer til hvor mange underlige og skøre ting der bliver fundet på.
Well, jeg siger sjældent nej tak til et bet, nok for sjældent, hvis man spørger min revisor.

Poolbet: Mig og min gode ven Jesper Hornekær bliver enige om en match af 3-4 kampe i pool, hvor jeg kun må støde med 1 hånd og omvendt kø. Til trods for jeg var tæt på et par gange og kun manglede en enkelt ball, så tabte jeg alle spil og dermed rundt regnet 1000$.

Hostess: Endnu engang får jeg bevæget mig ud på semi-tynd is, da jeg får indgået et bet med en anden af mine kammerater, Albert Iversen, som bl. a blev nr.3 i et 1K rebuy event i sommerens wsop, da jeg en aften bliver tilbudt 1-4 på om jeg kan score vores VIP hostess på en klub kaldet Jet.
Jeg mente selv, eller ham den lille gut på min skulder mente, at jeg var ret godt inde og at det nærmest var årets gave-bet. Well, jeg blev klogere og igen 1000$ fattigere. Altså, på daværende tidspunkt havde jeg sgu da ikke lige overvejet, at pigebarnet ikke kunne rende og være alt for kærlig over for kunderne, i hvert fald ikke i arbejdstiden;)
Ja, man kommer sgu langt med charme, selvtillid og lækkert hår!

BlackJack: På vej hjem fra en bytur sammen med nogle norske gutter og nogle amerikanske piger vi havde mødt, mente nordmændene at vi da lige skulle ha et hurtigt slag roulette og blackjack, hvilket jeg i første omgang sagde nej tak til.
Men da alle de andre spillede, kunne jeg sgu ikke lade være alligevel! 1.500$ ud på rouletten, på et spin, og bingo, 6.500$ tilbage til undertegnede. Hva gør en fornuftig mand så, ja han sætter sig selvfølgelig over og spiller blackjack. Jeg ligger ud med at spille 500$ pr. hånd og efter den første sko havde jeg ca. 10.000$. Godt så, nu skal den raket sgu sendes til månen. Max bet, all you can eat baby, 5.000$ pr. hånd.
Taber den første, vinder anden, taber, vinder, taber, vinder, vinder, vinder og vinder! WTF!? 10 minutter senere er mine 1.500$ forvandlet om til 40.000$, 100.000 rigsdaler, 200.000 danske kroner! Houston, we got a liftoff!

Hvorfor gør vi det?
Hvorfor indgår vi de her"dumme" bets med hinanden, hvorfor spiller vi -EV spil som roulette, blackjack, craps mv., hvorfor er det vi sidder og spiller det der ego Heads Up game?
Og burde vi egentlig helt droppe det, og bare gøre det vi er bedst til, spille lige netop det spil hvor vi er aller bedst og aldrig spille ego games men kun spille mod fisk?
Ja og nej.

Vi indgår selvfølgelig alle de her væddemål fordi det er pisse sjovt, det er liren, det er tis-værdien, det er fornemmelsen af at være nummer 1, den bedste, og se den anden tabe. Og det gør sig altså bare bedst med lidt skillinger på højkant. Det er klart, at når vi nu lever af at gamble, så gælder det om at styre sine penge, moneymanagement, og derfor indgår vi selvfølgelig heller ikke væddemål med hinanden, som ændrer vores liv på nogen måde.
Og det med at spille ego games? Well, hvis man vil udvikle sig, så bliver man sgu nødt til at spille mod spillere som er dygtigere end én selv.

Hemmeligheden er bare, at man gør de her forskellige ting, for beløb som man har råd til at tabe. Det er klart at man ikke skal sidde og spille online blackjack eller andet i den dur hver dag, eller tage skud på takster man ikke har råd til at spille jævnligt. Men gør det engang imellem, når man ridder på den der bølge hvor alt bare fungerer.
Det svarer jo lidt til, at man selvfølgelig ikke sætter hele sin opsparing i høj risiko aktier, men derimod med fordel kan sætte en lille %del, i håb om at ramme den berygtede guldåre!

Vi er alle sammen konkurrence mennesker. Mange dygtige pokerspillere har enormt store egoer, siger aldrig nej til en udfordring, vil vise de er den ubestridte konge. Men dem der klarer sig i længden, er dem som kan finde den gyldne mellemvej, dem som har diciplinen til at sige stop når de kan se de er overmatched, dem der har den nødvendige gameselection, dem som går ned i limit hvis det er påkrævet, men også dem som ikke er bleg for en udfordring, dem som ikke lader sig skræmme af hvem de spiller med og hvad de spiller om.

Det er vidst på tide jeg kommer i seng, klokken er nu 23.00 og jeg har været vågen i 32 timer for at få vendt min døgnrytme!

Husk: Med tålmodighed når du langt, bare ikke hurtigt.