newbie.dk Livet som pokerspiller: Tab og Vind!

lørdag den 1. november 2008

Tab og Vind!

Nej, dette er ikke på en ny sæson af det amerikanske tv-show, "The Biggest Loser", som kanal 4 så flot døbte "Tab og vind!" Det er derimod starten på et væddemål indgået mellem 3 gode venner og kollegaer, Jesper og Lars Hougaard.

Som jeg før har skrevet om, så har os pokerspillere det med at indgå diverse væddemål med hinanden.

Vi render alle sammen rundt, med et lidt større ego, end en almindelig gennemsnits dansker. Derfor elsker vi også at udfordre hinanden eller vædde om det ene eller det andet, for man har ALTID selv ret, right?

Livsstilsændring
Under den sidste tur til Barcelona, blev både jeg selv og et par de andre, mere eller mindre trætte af den usunde livsstil, som åbenbart ofte følger med, hvis man er i denne branche. For slet ikke at nævne de ekstra kilo vi skal rende rundt med, pga. netop dét.

Nu tænker den kloge nok "Hvorfor ændrer du det så ikke?"

Well, nok fordi jeg er doven i bund og grund. Jeg har ofte tænkt, "Fra imorgen, så skal jeg spise sundt hver dag, løbetræne hver dag, have en normal døgnrytme, osv."Men af en eller anden grund, så har jeg en fantastisk evne til at have glemt det igen, når jeg vågner dagen efter.

Hvad gør man så? Ja så vædder man selvfølgelig 15.000$ pr. mand 3 kammerater.

Der gik egentlig ikke specielt lang tid, fra vi snakkede om det her med at tabe os når vi kom hjem, til vi blev enige om at der skulle et væddemål op at stå. Problemet var nu bare at finde nogle betingelser som var fair for alle. Der blev foreslået det største vægt tab vandt, alle skulle tabe det samme antal kilo, største procentvise fald i BMI samt, et ens for alle antal procent tab, af ens nuværende kampvægt.

Endeligt bliver vi enige om, at alle skal tabe 8% af deres på daværende tidspunkt kampvægt. Disse 8% skal tabes i løbet af 6 uger. Derefter skal ens vægt holdes yderligere 3 måneder frem. Væddemålet er delt op, således at det er 7.500$ for de 8% samt 7.500$ for at holde vægten nede de følgende 3 måneder.

Nå, men der er altså idag gået små 6 uger, og vi er altså tæt ved vejs ende. Jeg vejede 97 kg., da vi vejede os, da vi kom hjem fra Barcelona, hvilket betyder jeg skal tabe 7,76 kg. Da jeg vejede mig i morges vejede jeg 85.5kg, hvilket betyder at jeg altså har nået mit mål! Jeg vil dog gerne lige smide et ekstra kilo, inden indvejningen som finder sted d.2 november, da jeg gerne vil være på den sikre side, skulle sgu nødigt veje 100g for meget den dag.Jesper og Lars er pt. i Budapest og hvor vidt de når deres mål skal være usagt, men jeg tror godt jeg kan sige, at mindst 1 af dem ikke når det....

Personligt er det faktisk gået forbavsende nemt at føre en sund livsstil, så snart man er kommet ind i vanerne, og når man samtidig ser kiloene rasle af og ens form bliver mindre og mindre rund, ja så giver det sgu blod på tanden:)

Mere forandring
Det er ikke kun hvad jeg spiser og hvor meget motion jeg dyrker der skal ændres.

Jeg er blevet enig med mig selv om, at jeg i længere tid har gået rundt og haft en ret forkert indstilling til tingene. Jeg har brugt mere tid på at rende rundt og spille fandanko, rejse rundt nærmest hver måned, taget på et utal af ture til turneringer osv., end jeg har brugt på rent faktisk at spille. Og når man generelt ikke spiller højere end 5/10, så skal der jo ikke det store matematik geni til at regne ud, at man altså bliver nødt til at lægge nogle timer i spillet, for at det hele kan løbe rundt. Så nu hvor rullen er nærmest historisk lav, så er jeg blevet enig med mig selv om, at det er på tide med nogle faste rammer og en målsætning.

Jeg har derfor bestemt mig for, at jeg delvist rykker ned i limit for en tid, og spiller 3/6HU, jeg vil dog fortsætte med at spille 5/10HU, dog med en ekstra hård gameselection, og kun spille de blødeste spil, spil som ikke er svære at finde, så længe man gider sidde i båden, med snøren ude og tålmodigt vente på der er bid.Målet for de næste 4 måneder er 70K$.Da jeg skal til Thailand i en måned tid fra d.5 november og frem, får jeg ikke tid til at spille meget denne måned, og heller ikke lyst.Jeg vil gerne lidt væk fra det hele, og når jeg så kommer hjem har jeg forhåbentligt blod på tanden og opsat på at ligge de timer i det, som det kræver.

Næste gang jeg skriver bliver fra Kamala, Phuket. Hvis det er muligt at smide nogle billeder op gør jeg nok det, og ellers fortæller lidt om hvad der rører sig. Ellers vil jeg i fremtiden smide nogle interessante hænder op, evt. en større gennemgang af en match mod en eller andet i den dur.

Ha´ det godt så længe!

Ingen kommentarer: